Kom i gang med træningen efter en skade

Kommentarer (0) Sundhed

Uanset om man træner seriøst eller for sjov, så er det aldrig sjovt at blive ramt af en skade. Hvis man er uheldig, kan en skade betyde, at man ikke kan træne i en længere periode. Det kan gøre det svært at komme i gang med træningen igen, fordi man føler, at man skal starte fra begyndelsen.

Hvis du har været skadet og gerne vil i gang med træningen igen, kan du læse med her og få gode råd.

 

Start forsigtigt

Selvom det efterhånden er lang tid siden du blev skadet, kan du ikke være helt sikker på, at skaden er væk. Derfor er det en god idé at starte forsigtigt med træningen, så du ikke risikerer at gøre yderligere skade på dig selv.

Du skal være meget opmærksom på det skadede område, og du bør øjeblikkeligt stoppe, hvis det begynder at gøre ondt igen. Huske på, at det er bedre at være lidt for forsigtig, end at blive overmodig og undervurdere skaden. I værste fald kan du risikere at gøre permanent skade på dig selv, hvis du ikke er forsigtig.

 

Sæt realistiske mål

Hvis du har holdt en længere pause fra træningen, er det sandsynligt, at du har mistet noget af din udholdenhed og styrke. Det kan nemt svække din motivation, hvis du har arbejdet hårdt for at opnå dine forrige resultater.

Når du skal i gang med træningen igen, er det vigtigt at sætte realistiske mål. Med realistiske mål bliver det nemmere at skabe succesoplevelser, så du får en positiv oplevelse fra træningen. Det kan føles ærgerligt, at du ikke kan præstere det samme som før, men det kan heldigvis trænes op igen.

 

Søg inspiration

Når du døjer med at finde den indre motivation, så kan det være en fordel at søge inspiration fra udefrakommende kilder. På Fitmagasinet.dk kan du eksempelvis læse spændende artikler om træning og finde masser af gode råd. For mange kan være en stor kilde til inspiration af læse om sundhed og motion.

Du kan også tænke over, hvad der motiverede dig til at træne før skaden. Måske kan det være en motiverende faktor igen.

Få professionel hjælp

Du kan opleve at få en skade, hvor det ikke er nok at have den gode vilje. Visse skader er meget alvorlige, og det gør det svært at komme i gang. Disse typer af skader kan betyde, at du har brug for en fysioterapeut, som kan give dig professionel hjælp til at komme i gang med træningen på en sikker måde.

Hvis du er usikker med hensyn til din skade, er det generelt altid en god idé at søge hjælp fra en professionel. Det er altid bedst at være på den sikre side, når det gælder ens sikkerhed og helbred i forbindelse med motion.

Døjer du stadig med skaden i det daglige, er det også muligt at fysioterapeuten kan give dig nogle øvelser, som kan hjælpe dig med at komme hurtigere over skaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *