Ting der hjælper på din babys sundhed

Kommentarer (0) Sundhed

Dame holder baby i stol

Som nybagt forælder er der mange ting, der kan virke forvirrende. Er du typen, der læser blade og bøger om babyer vil du hurtigt blive bombarderet af tips, retningslinjer og gode råd til, hvordan du sørger for at din baby har et godt helbred, og er ’sund’ i ordets mest betydningsfulde forstand.

Men hvad er sundhed egentlig når det handler om små børn? I dag findes der jo både en fysisk og en mental type sundhed – begge er vigtige for, at din baby har det godt og trives i det daglige. Der findes mange retningslinjer for, hvad man må give sin baby at spise på bestemte tidspunkter i livet.

F.eks. anbefales det, at man ikke giver barnet rosiner og riskiks før de er 2 år gamle – dette er der ikke mange nybagte mødre der ved – men det er et tip du kan tage med dig og bruge som retningslinje. Grunden til, at rosiner og riskiks kan være skadelige for dit barns sundhed inden to-årsalderen er, at disse kan indeholde nogle bestemte svampesporer, der kan være skadelige for dit barns optagelse af fødevarer og give infektioner i mave-tarm systemet.

Skaf de rette redskaber for at styrke dit barns mentale sundhed

Den mentale sundhed er for spædbørn og store babyer ligeså vigtig som den fysiske sundhed. Dette skyldes, at barnet skal stimuleres for at kunne vokse og udvikle sig som det skal. Det er ingen hemmelighed, at børn vokser fysisk om natten, hvor deres små kroppe har ro til denne proces.

Men i dagtimerne er det din opgave som forælder at sørge for at barnets mentale sundhed stimuleres. Dette gøres naturligvis gennem kærlighed og leg. Der findes mange forskellige redskaber man kan købe sig til, for at barnets mentale sundhed er i fokus.

Der kan være tale om forskellige puder som dit barn kan kravle over og træne sine motoriske evner, eller der kan være tale om legetøj, hvor barnet får stillet en opgave og gennem leg skal finde frem til løsningen – dette kunne f.eks. være de farvede og forskelligformede klodser, der skal ned gennem matchende huller i en trækasse.

Du er en god nok mor eller far – tvivl aldrig på dig selv

Som nybagt forælder vil man oftest have mange tvivl i hverdagen om man nu gør det godt nok. Om man giver sit barn det bedste, om man gør nok for både den fysiske og mentale sundhed. Er du en mor eller far, der leger med dit barn i det daglige, sørger for omsorg og kærlighed i massevis og skaber tryghed omkring dit barn – så er du en god forælder.

Små babyer er ubevidst meget empatiske og samler alle dine små humørsvingninger op i deres udvikling omkring humør og sindstilstande som et led i deres udviklingsproces. Derfor kan du opleve at dit barn er som et barometer på dit eget humør.

Dit barn bliver sundere ved at få lov til at græde, bliver sundere ved at skrige lungerne ud – det hele er med til at udvikle dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *