Sov dig til mere energi: Sådan får du den bedste søvn

Kommentarer (0) Sundhed

I en travl hverdag er det vigtigt at få al den energi og overskud, der er nødvendig for ikke at køre død i dagligdagens gøremål. Men du skal huske at få sund energi. Og der er en række tiltag du kan gøre for at optimere dit energiniveau på en holdbar og sund måde.

Er du ryger, kan du gå over til E-cigaretten, som er et sundere alternativ til rygning. Har du ikke allerede optimeret din kost, er her også meget fornyet sundhed at hente i grov og fiberrig mad. Sidst men ikke mindst er din søvn en af de vigtigste kilder til en sund og energifyldt hverdag.

Læs med her og få gode råd til, hvordan du får den bedste søvn.

Find faste sengetider

Det kan være meget forskelligt, hvornår du går i seng. Men for at du kan få den bedste og mest optimale søvn, bør du finde et fast tidspunkt, du går i seng på. Hver dag. På den måde får du skabt en døgnrytme, som din krop kan følge. Med en stabil døgnrytme får du det bedste ud af timerne under dynen, så du er frisk og veludhvilet til den kommende dag. Efter sigende er timerne fra kl. 22-06 det tidspunkt, hvor du får den allerbedste søvn.

Det kan svært at gå i seng helt præcis på samme tid hver eneste dag på året – der kan være begivenheder og andre sociale arrangementer, som står i vejen for det. Og det skal der naturligvis være plads til. Men prøv så vidt muligt at finde et tidspunkt, som du holder fast i de fleste dage.

Lyt til din krops behov

Der er ikke som sådan nogle regler for, hvor mange timer mennesker skal sove. Det varierer fra person til person. Derfor skal du lytte til din egen krops behov og finde ud af, hvor mange timers søvn, du har brug for. Får du ikke nok søvn, afspejler det sig nemlig direkte i dit mentale velvære, din koncentrations- og ydeevne. Så for at blive den bedste udgave af dig selv, skal du altså sove tilstrækkeligt om natten.

Prøv dig frem ved i en periode på to uger (eksempelvis i en ferie) at skrive ned, hvornår du gik i seng, og hvornår du vågnede. Du skal altså ikke sætte vækkeuret, men vågne af dig selv. Derfor er det mest optimalt at tjekke i en ferie. Dine resultater viser dig, hvor meget søvn du i gennemsnit har brug for.

Drop snooze-knappen

Du kender det sikkert. Vækkeuret ringer, men du slår straks snooze-knappen til, så du liiige kan få fem minutters søvn mere. Og sådan kan det fortsætte i op til en time. Men snooze-knappen er en dårlig vane, som du bør ændre for at forbedre dine søvnvaner. Knappen gør nemlig, at din søvn bliver brat afbrudt mange gange, og det forringer kvaliteten af din søvn gevaldigt.

Vores krop er bygget til at vågne stille i takt med, at det bliver lysere udenfor – det er også derfor, at vi generelt sover mere i vinterhalvåret. Prøv derfor at investere i en vækkelampe, som simulerer solen, der står op. Lampen vækker dig ved at udsende et lys, der bliver kraftigere og kraftigere, og som til sidst vækker dig på en naturlig måde.

Undgå alkohol og koffein inden sengetid

For at få det optimale ud af din nattesøvn, bør du holde dig fra at indtage visse genstande umiddelbart inden sengetid. Det er meget udbredt, at du skulle sove bedre på et glas rødvin eller lignende. Men det er ikke helt tilfældet. Drikker du lige inden, du går til ro, vil alkoholen skulle forbrændes under din søvn – og det forringer kvaliteten af søvnen.

Du bør tilmed undgå at indtage koffein, inden du begraver dig i dynerne. Koffein fra cola, the eller kaffe kvikker dig og din hjerne op, så du kan have svært ved at få den ro i kroppen, som er nødvendig for at få en god og dyb nattesøvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *