De bedes møde 10 min. før det aftalte tidspunkt, da De skal registreres
inden undersøgelsen kan foretages.
Det er vigtigt at overholde den aftalte tid, da vi ellers ikke kan love at udføre undersøgelsen, men må aftale en ny tid.
Hvis De bliver forhindret i at møde til aftalt tid, beder vi Dem snarest muligt ringe afbud på telefon 3374 4070, mellem kl.
10.00 og 14.00. For afbud samme dag ringes på 3374 4000 mellem 7.00 og 10.00.
Til laboratoriet medbringes:
Evt. udleveret henvisning fra Deres læge, sygesikringsbevis/sundhedskort, dette brev og oplysning om, hvilken medicin De tager.
Patientvejledning:
Der udføres ikke priktest på børn under 4 år og af hensyn til fosteret udføres priktest ikke på gravide. Ligesom der ikke
udføres priktest på ammende mødre.
Undersøgelsen udføres på underarmen. Her prikkes overfladisk i huden for
følgende allergener: Visse pollen (træ, græs, blomst), dyreskæl og hår
(hest, hund og kat) samt husstøvmider og skimmelsvampe, som findes vidt udbredt
i vore omgivelser. Der kan komme rødme af huden og kløe i et par dage efter
undersøgelsen. Mepyraminsalve mod hudkløe kan købes i håndkøb på apoteket.
Efter undersøgelsen smøres Mepyraminsalve på prikstederne.
Det er en forudsætning for prøvens udførelse:
- at underarmene ikke er vasket med sæbe på undersøgelsesdagen.
- at De undlader at smøre creme på underarmene på undersøgelsesdagen.
- at huden på underarmenes inderside såvidt muligt er uden eksem eller betændelse.
- at De ikke har anvendt salve der indeholder binyrebarkhormon/cortison, på underarmenes hud de sidste 5 dage før undersøgelsen og
- at De ikke har indtaget medicin, som hæmmer allergiske reaktioner, f. eks. høfeber, især antihistaminer, de sidste 3 dage.
De må dog ikke holde pause med medicin mod asthma eller bronchitis.
Hvis De er i tvivl, kan De ringe på telefon 3374 4205 og tale med afdelingsleder
eller en af laboratoriets læger.
Undersøgelsen varer ca. 1/2 time.
Svar på undersøgelsen vil blive sendt til Deres læge.
Bemærk: Ved parkering i det indre København må påregnes P-afgift.
Venlig hilsen
Personalet i afdeling S