De bedes møde 10 min. før det aftalte
tidspunkt, da De i receptionen skal registreres inden undersøgelsen kan foretages.
Det er vigtigt at overholde
den aftalte tid, da vi ellers ikke kan love at udføre undersøgelsen, men må
aftale en ny tid.
Hvis De bliver forhindret i at møde til aftalt tid, beder vi Dem snarest muligt ringe afbud på telefon 33 74 40 80
fra 10-00 – 14.00.
Ved afbud samme dag beder vi Dem ringe på 33 74
40 76 fra 08.00 – 09.00.
Til laboratoriet medbringes:
Evt. udleveret henvisning fra Deres læge, sygesikringsbevis/sundhedskort og oplysning om, hvilken medicin De tager.
Det er
vigtigt at medbringe dette brev.
Undersøgelsens formål er at vurdere, om Deres
symptomer kan tilskrives forstyrrelse i hjertets rytme og elektriske aktivitet.
De vil blive udstyret med, og instrueret i anvendelsen af en lille bærbar
hjerterytmeoptager, på størrelse med et gammeldags lommeur. Hjerterytmen optages via 2
ledninger, som sættes på brystkassen på samme måde som ved almindelig
optagelse af et hjertediagram. Da apparatet skal sidde højt på brystkassen kan
det være en ide at have en højhalset bluse/eller tørklæde på, hvis man ønsker at
skjule apparatet. De skal regne med, at instruktionen m.v. varer
20-30
min. Efter 2-3 dage
afmonterer De selv apparatet og afleverer det i receptionen.
De oplagrede informationer bliver herefter udskrevet og Deres egen
læge vil få tilsendt oplysninger om resultatet af
undersøgelsen.
Bemærk: Ved parkering i det indre København må påregnes P-afgift.
Med venlig hilsen
Personalet i afdeling C.
Sidst opdateret 03.02.2012