Til hovedsiden -- Til patientinformation

 

90047-01

Lungefunktionsundersøgelse, arbejdstest ved astma- patientvejledning:

De bedes møde 10 min. før det aftalte tidspunkt, da De skal registreres inden undersøgelsen kan foretages.

Det er vigtigt at overholde den aftalte tid, da De ellers ikke må forvente at vi kan udføre undersøgelsen.
Hvis De bliver forhindret i at møde til aftalt tid, bedes De snarest muligt ringe afbud på telefon 3374 4070, mellem kl. 10.00 og 14.00. For afbud samme dag ringes på 3374 4000 mellem 7.00 og 10.00.

Til laboratoriet medbringes: 
Evt. udleveret henvisning fra Deres læge, sygesikringsbevis/sundhedskort, dette brev og oplysning om, hvilken medicin De tager.

Patientvejledning:
Lungefunktionsundersøgelse foregår ved at De med en blød klemme på næsen puster i et mundstykke, som er tilkoblet et måleudstyr.
Luftvejsinfektion (akut bronchitis eller lungebetændelse) bør medføre at lungefunktionsundersøgelsen udsættes i 6 uger. Tal med Deres læge om det og giv besked ved tidsbestilling.
Hvis De bruger luftpiller, spray eller inhalator, er det bedst, hvis De kan undlade dette om morgenen før undersøgelsen. Tal eventuelt med Deres læge om, hvordan De skal forholde Dem.
Undgå indtagelse af et større måltid før undersøgelsen.
Er De ryger, bør De undgå at ryge 2 timer inden undersøgelsen.

Arbejdstest ved astma foregår på en kondicykel, hvor De skal cykle i 6 min. med stigende belastning alt efter Deres fysiske form. Det er vigtigt med tøj og fodtøj, der er passende, så De kan cykle ubesværet.

Undersøgelsen varer 1½ time.

Svar på undersøgelsen vil blive sendt til Deres læge.

Bemærk: Ved parkering i det indre København må påregnes P-afgift.

Venlig hilsen personalet i afdeling S

 

Sidst opdateret 15.12.2011