Leg der hjælper dit barns motorik

Kommentarer (0) Sundhed

Motorik

Læring igennem leg og bevægelse er den måde, hvorpå de små poder erfarer verden og udvikler sig mest effektivt. Der findes masser af lege og redskaber, som er designet med henblik på at udvikle børns motoriske sanser. Det kan både være de finmotoriske færdigheder, ligesom du kan finde legeredskaber, som træner og udvikler børns grovmotorik.

Når du skal finde de bedste legeredskaber til dit barn, er der flere elementer, du skal tage højde for og være opmærksom på.

Vælg redskaber i henhold til dit barns udviklingsniveau

Motorikredskaber henvender sig til børn i flere aldersgrupper. Du finder redskaber, som er tiltænkt de mindste børn fra 0-1 år, ligesom du finder redskaber til børnene på både 1 år, 2 år, 3 år og ældre.

Børn udvikler sig forskelligt. Mens nogle børn har et veludviklet sprog, kan andre børn have en imponerende grovmotorik sammenholdt med deres jævnaldrende. Uanset hvilket udviklingstrin dit barn befinder sig på, kan du finde legeredskaber, som kan stimulere udviklingen af deres motoriske færdigheder. Legeredskaber kombinerer leg og bevægelser, og de henvender sig til børn fra cirka 0-6 år.

Når du skal vælge de bedste legeredskaber, skal du tage afsæt i dit barns aktuelle udviklingsniveau. Det kan være, han eller hun har brug for at få stimuleret hånd-øje-koordination, eller der kan være ekstra brug for at simulere følesanserne.

Der findes masser af redskaber, som er designet med henblik på forskellige simuleringer.

Til de mindste børn vil det være oplagt at vælge redskaber, som kan styrke deres følesanser og evne til at gribe fat med fingrene. Her kan du vælge bolde, som har forskellige overflader, som udfordrer barnet.

Til de større børn kan der vælges en masse forskellige redskaber, som er tiltænkt de grosmotoriske færdigheder. Dette kan være i form af tumble sæt med bløde klodser i forskellige udformninger, som barnet kan bygge, tumle med, hoppe på og udvikle sin fantasi med.

Legeredskaber med mange egenskaber og fordele

Selvom det intelligente bevægelseslegetøj primært har til formål at udvikle dit barns motoriske færdigheder, har legeredskaberne mange andre egenskaber og fordele.

De værdifulde legeredskaber kan bruges som anledning til at træne sprog, når du eller andre voksne deltagere i barnets leg. En leg er den ideelle anledning til at skabe kvalitetstid mellem børn og forældre. Mens barnet er i gang med at udvikle sig, har det fokus på det sjove i legen, når voksne deltager.

Når du sørger for at vælge legeredskaber i slidstærke og sundhedsvenlige materialer, kan dit barn få maksimal glæde af sine redskaber. Det holder til at blive krammet, trykket, tumlet med, kastet og brugt i lang tid.

De populære legeredskaber er designet i søde og kære motiver og stilarter, så de kan indgå i ethvert hjem og stå fremme på ethvert børneværelse. Det er redskaber, som ydermere kan udvikle børns forestillingsevne og fantasi, når de får frihed til skabe lege, hvor redskaberne indgår.

Der findes legeredskaber til selvstændig leg, ligesom du finder redskaber, som egner sig til deltagelse af flere medlemmer i husstanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *