|
KPLL NYT 3/2001
november - indhold:
AKKREDITERING
EKKOKARDIOGRAFI I RØDOVRE
DISTAL TRYKMÅLING MED DOPPLER TEKNIK
NYE KODER OG NAVNE
URINMIKROSKOPI
PRØVETAGNINGSDATO
OSMOTISK RESISTENS
MONONUCLEOSE
REFERENCEINTERVALLER
MIKROALBUMINURI
TROPONIN I OG LD1
KPLL´S MINISYMPOSIUM 2002
GÆTTEKONKURRENCE
HENVISNINGER TIL ARBEJDS-EKG OG EKKO
KPLL ER NU AKKREDITERET !
I 1999 blev der truffet beslutning om, at KPLL skulle akkrediteres, således
at vi kunne dokumentere vort høje kvalitetsniveau.
Vi valgte en internationalt accepteret europæisk standard ISO 17025, som er
anerkendt som højeste kvalitetsniveau. En akkreditering er en højere grad af
kvalitetssikring end en certificering, som også er mere udbredt.
Akkreditering indebærer, at en uvildig instans kigger KPLL efter i sømmene.
Det betyder, at alt lige fra blodprøvetagning / håndtering af indsendte
prøver til svaret er ude af huset skal leve op til kravene i denne standard.
Det har taget et års intensiv indsats fra en lang række personalemedlemmer at
nå rundt i alle kroge, og det var mange. For ikke blot skulle kvaliteten i alle
papir, analyse og undersøgelsesgange kunne opfylde de høje krav, men en
akkreditering efter ISO 17025 standard kræver også, at kvaliteten af hvert
enkelt svar lever op til en nøje defineret sikkerhedsstandard og således er
fuldstændig pålideligt.
Vi nåede det. For den 26. juli fik vi overrakt akkrediteringsdiplomet fra
DANAK.
Vi er således det første klinisk-biokemiske laboratorium i Danmark, som er
fuldt akkrediteret. Herudover er vi ifølge DANAK det første i verden, som har
akkrediteret de kardiologiske, klinisk-fysiologiske og neurofysiologiske samt
osteoporoseundersøgelser.
Det er vi naturligvis stolte af, og vore "ejere" - de praktiserende
læger - kan også bryste sig lidt af, at deres laboratorium endnu engang har
vist sig som foregangssted i udviklingen.
Nu må vi så fortsat kunne dokumentere, at vi lever op til denne standard, idet
der vil komme løbende kontrolbesøg fra DANAK for at efterprøve dette.
For de henvisende læger vil akkrediteringen ikke få den store praktiske
betydning. Enkelte analyser udført på fremmede laboratorier er ikke
akkrediterede, hvilket vil fremgå af svarene.
Som en konsekvens af det høje kvalitetsniveau vil der måske blive afvist flere
indsendte prøver pga. f.eks. hæmolyse og utilstrækkeligt fyldte
blodprøveglas.
Henvendelser fra de praktiserende læger vedr. kritik, mangler og fejl vil
fremover – som hidtil – blive behandlet og registreret mhp.
kvalitetsforbedrende tiltag.
Niels Mosbæk
Administrationschef
Tilbage til top
EKKOKARDIOGRAFI I RØDOVRE
KPLL har nu faciliteter til at foretage ekkokardiografi i Rødovrefilialens
lokaler i Rødovre Centrum. Vi starter den 22/10-2001. Dette indføres efter
ønske fra lægerne i Københavns Amt.
Vi vil centralt fra foretage visitationen til ekkokardiografi og sørge for, at
det klart fremgår af indkaldelsen, hvor undersøgelsen finder sted.
Ekkokardiografien foretages nu af et team bestående af én ekkotekniker (Allan
Have Poulsen), én kardiologisk expert (Frank Stengaard-Hansen) samt KPLL’s
tre kardiologiske overlæger.
Undersøgelseskapaciteten er tilstrækkelig til, at vi fortsat kan udføre
undersøgelsen med 1-2 ugers ventetid. De væsentligste indikationer er som
tidligere uafklaret dyspnoe, hjerteinsufficiens, mislyd, kardiomegali eller EKG
forandringer (Q takker, hypertrofi, udtalte ST-T forandringer som er i
uoverensstemmelse med aktuelle diagnoser). Nyttevirkningen af ekkokardiografi i
almen praksis er meget høj jvf. KPLL NYT 1/2001. En nylig publiceret rapport om
praktiserende lægers adgang til diagnostiske undersøgelser i hele landet er
udført af KPLL i samarbejde med DSAM og udgivet af DSI. Den viser, at kun ca.
40% af lægerne har adgang til henvisning til ekkokardiografi. I lyset af, at
man på basis af ekkokardiografi kan tilrettelægge, såvel medicinsk som
kirurgisk, behandling af hjertesygdom meget specifikt, er undersøgelsen for
praktici i Københavns Kommune og Københavns Amt således ret unik. Vi
tilstræber, at vore svar på undersøgelsen er umiddelbart anvendelige for den
praktiserende læge. Har i ønsker til ændringer hører vi gerne herom.
Overlægerne i afdeling C
Tilbage til top
DISTAL TRYKMÅLING MED DOPPLER TEKNIK
På KPLL har vi i mange år udført distal trykmåling med Strain-Gauge
udstyr. Måling med doppler teknik halverer undersøgelsestiden. Derfor har vi
indført metoden, som vil blive forbeholdt patienter med velfyldte fodpulse (ca.
40% af henviste). Undersøgelsesprincippet er simpelt og kan sammenlignes med BT
måling, hvor stetoscopilydene er erstattet med ultralydsignalet. Ankeltrykket
angives som det højeste af trykkene målt i a. tibialis posterior og a.
dorsalis pedis. Det udregnes i % af armblodtrykket. Alle patienter med diabetes
mellitus vil fortsat blive undersøgt med Strain-Gauge, idet stive arterievægge
kan give falsk forhøjede ankeltryk.
(JAMA vol 286 2001 1317-1324: Peripheral Arterial Disease detection, awareness
and treatment in Primary Care: Artiklen konkluderer, at sygdommen er
underdiagnostiseret, forbundet med høj risiko for AMI, cerebralt stroke og
død, høj incidens af arteriosclerotiske risikofaktorer, som patienterne blev
behandlet mindre intensivt for end patienter som har ischæmisk hjertesygdom).
Ole Pedersen-Bjergaard
Overlæge
Tilbage til top
NYE ANALYSEKODER OG KORTNAVNE
De fleste laboratorier i Danmark anvender nu i deres edifactmeddelelser til
praktiserende læger et internationalt rekommanderet system af koder for de
analyserede egenskaber (kaldet IFCC IUPAC koder eller NPU/DNK koder). Læs mere
herom på http://www.labinfo.dk
og på http://www.medcom.dk/ (hvem kan hvad
nu –IUPAC).
KPLL overgik til dette system per 29.10.2001 for langt hovedparten af
analyserne. De tekniske konsekvenser er beskrevet andet sted.
Samtidigt tillemper vi vore kortnavne til en nationalt rekommanderet liste af
kortnavne med max 16 karakterer læs mere herom på http://www.medcom.dk/
(koder/tabeller/ydere – kortnavne). De væsentlige ændringer i
kortnavnets navneopbygning er, at det biologiske system, hvori komponenten
befinder sig i kroppen, er anført efter navnet på komponenten adskilt fra
denne med et semikolon, f.eks. Natrium;P, Glucose(stix);U og Hæmoglobin;B.
Dette er ikke nødvendigvis det samme materiale, som sættes i analysemaskinen.
Typisk bruger vi f.eks. serum til at måle komponenter, som in vivo befinder sig
i plasma. Kun for Kalium er det angivet, at analysematerialet er serum, idet
koncentrationen af Kalium er højere i serum end i plasma.
Antigen og antistof er systematisk forkortet til henholdsvis Ag og Ab (fra
engelsk antibody).
I det korte navn og i en længere beskrivelse af den målte egenskab
optræder følgende forkortelser:
P=plasma, (S=serum), U=urin, dU= døgnurin, B= blod, kB =kapillærblod, vB=
veneblod, fPt =fastende patient, E/Ery/Ercs= erythrocytter, Lkcs =leukocytter,
Ag = antigen, Ab = antistof.
En tabel over numre og navne kan rekvireres på KPLL. Filerne kan også
rekvireres på følgende e-mail adresse edb@kpll.dk
Tilbage til top
URINMIKROSKOPI:
Bestilling af urinmikroskopi vil fremover udløse urinstixundersøgelse +
mikroskopi af sedimentet for cylindre. Undgå at bestille denne analyse
medmindre der er mistanke om nyresygdom.
Urinmikroskopi i forbindelse med dyrkning af urin foregår på de
mikrobiologiske afdelinger og berøres ikke af dette.
Tilbage til top
MANGLENDE PRØVETAGNINGSDATO PÅ
REKVISITIONSSEDLEN
Prøvetagningsdatoen bruges af laboratoriet bl.a. til at bedømme om
prøverne er egnet til analyse. Ved ukendt prøvetagningsdato antager vi, at
prøven er taget dagen før registrering på laboratoriet. Er dette ikke
tilfældet kan resultaterne være fejlbehæftede. For at tydeliggøre
ansvarsforholdene indføres i disse tilfælde en ny kommentar:
"Resultaterne må tages med forbehold, fordi prøvetagningsdato ikke var
angivet".
Tilbage til top
OSMOTISK RESISTENS AF ERYTHROCYTTER
UDGÅR
Analysen bruges ved diagnostik af hereditær sfærocytose, hvor der er nedsat
osmotisk resistens. Sygdommen karakteriseres desuden af mikrosfærocytter ,
højt MCHC og let hæmolyse ( reticulocytose, nedsat haptoglobin i serum og evt.
øget ukonjugeret bilirubin). Alle de sidstnævnte egenskaber undersøges på
eller via KPLL.
KPLL ønsker ikke at fortsætte med denne meget lavfrekvente og arbejdstunge
manuelle undersøgelse af erythrocytternes osmotiske resistens. Patienterne må
i stedet henvises til hospitalssektoren, således at analysen centraliseres.
Prøver kan ikke sendes.
Tilbage til top
MONONUCLEOSE
På grund af mange forespørgsler :
- Mononuc Ab 0-1; P (gammelt navn: Mononucleosetest):
Resultatet 0 tolkes som fravær af akut mononucleose.
Resultatet 1 tolkes som akut mononucleose .
De påviste antistoffer er af IgM type og rettet mod strukturer i
erythrocytter fra køer (de kaldes fra gammel tid "heterofile",
fordi de er rettet mod en anden organisme end den, som har udløst deres
dannelse). Ca. halvdelen af patienter med mononucleose har disse
("heterofile") antistoffer ved symptomstart og ca. 85% nogle uger
senere. Antistofferne er typisk forsvundet efter 3 -12 måneder. Diagnostisk
fungerer testen på samme måde som EBV-IgM , som midlertidigt ikke udføres
som rutine.
- EBV-IgG (0-1-2);P:
Resultatet 0 tolkes som fravær af tidligere infektion.
Resultatet 1 og 2 tolkes som tidligere infektion
Dette antistof ( EBNA-IgG) er rettet mod et nukleart antigen
i Epstein Barr virus. Det opstår nogle måneder efter
sygdomsstart og findes derefter resten af livet.
For børn under 10 år gælder specielt:
EBV-IgM (0-1-2);P:
Mindre børn har sværere ved at danne de under 1 nævnte antistoffer.
Derfor suppleres i nogle tilfælde med analyse for EBV-IgM . Dette antistof er
rettet mod et VCA (viral capsid antigen) i Epstein Barr virus. Det kan hos de
fleste påvises ved symptomstart og forsvinder 3-12 måneder efter infektionen:
Resultatet 0 tolkes som fravær af akut infektion.
Resultaterne 1 og 2 tolkes som akut infektion.
Inden for et halvt år regner vi med at analysere EBV-IgG og EBV-IgM
antistofferne rutinemæssigt på alle prøver (afventer ny analysemaskine) og
derefter kun udføre Mononuc Ab 0-1;P i særlige tilfælde (f.eks. ved ønske om
hastesvar).
Hæmatologi ved mononucleose:
Ved akut virusinfektion ses lymfocytose og "immunstimulerede"
lymfocytter . I nogle tilfælde bemærker bioanalytikerne, at lymfocytterne er
typiske for Epstein Barr-virus infektion, men
man kan ikke sikkert ved mikroskopi af lymfocytter skelne mellem forskellige
virusinfektioner. Vi anfører fund af immunstimulerede lymfocytter som
bemærkning til resultatet. En sådan bemærkning støtter en mistanke om akut
mononucleose.
Bemærkninger:
Ovenstående undersøgelser kan give tilsyneladende modstridende resultater.
Vil man have en sikker diagnose må undersøgelserne i nogle tilfælde gentages
efter uger til måneder. Bemærk dog at resultatet EBV-IgG 1 eller 2 med stor
sikkerhed udelukker, at de aktuelle symptomer skyldes Epstein Barr virus.
Generelt for immunforsvaret mod virus og andet: De B-lymfocytkloner med
tilhørende plasmaceller, der er blevet stimuleret til dannelse af immunglobulin
mod et bestemt antigen, danner typisk først IgM. Senere skifter de samme celler
fra produktion af IgM til produktion af IgG mod det samme antigen. Det er derfor
naturligt, at IgM koncentrationen aftager samtidigt med at koncentrationen af
IgG mod samme antigen stiger. Måler man antistoffer af IgM og IgG type fra
forskellige kloner dvs. mod forskellige antigener (f.eks. VCA og EBNA) fra samme
mikroorganisme, kan overlapningstiden mellem de målte IgM og IgG
koncentrationerne blive større eller mindre. Laboratoriet forsøger ved valg af
disse analyser at lette diagnostikken, men den biologisk variation er meget stor
på dette område.
Tilbage til top
REFERENCEINTERVALLER –
"NORMALOMRÅDER" – TERAPEUTISKE INTERVALLER – SIGNALVÆRDIER MM.
Til alle analyseresultater er knyttet et interval, som patientens resultat
kan sammenlignes med.
Referenceintervaller =R
På KPLL´s svar er det angivne interval i langt de fleste tilfælde et
referenceinterval, der rummer 95% af værdier for raske mennesker (om muligt med
ca. samme alder og køn som patienten). Disse intervaller har i øjeblikket
ingen særlig betegnelse, men vil i fremtiden blive kendetegnet med et R
foran intervallet. Det er typisk laboratorierne, der er ansvarlige for
fremskaffelsen af sådanne intervaller. Eksempel: Glucose faste:P R= 4,2 – 6,2
mmol/l
Terapeutiske intervaller =T
For nogle egenskaber angives terapeutiske intervaller f.eks. for
medikamentkoncentrationer. Disse har betegnelsen T knyttet til sig. Det
er typisk kliniske specialer, der fastlægger disse intervaller (Der kan opstå
problemer , hvis der i forskellige kliniske situationer bruges forskellige
intervaller for samme egenskab, eller hvis de lærde er uenige. Her må KPLL så
vælge. Ved INR har vi valgt 2,0-3,0, fordi det er det hyppigst anvendte
interval. Vi kender ikke indikationen for den aktuelle AK behandling)
Signalværdier=S
Det er blevet moderne at efterspørge signalværdier,
diskriminationsgrænser, diagnostiske grænser og lignende. Disse grænser
afhænger af den kliniske situation, som laboratoriet i de fleste tilfælde ikke
kender. Grænserne fastlægges af kliniske specialer. Der kan være flere
diskriminationsgrænser knyttet til analyse. Hvis KPLL anvender sådanne
grænser i det til resultatet knyttede interval, vil intervallet have
betegnelsen S. KPLL har dog typisk valgt at anføre sådanne grænser som
bemærkninger, hvor vi samtidigt kan anføre den kliniske situation, for hvilken
de gælder. Den nedenfor anførte bemærkning til resultatet for Troponin I er
et eksempel på en sådan bemærkning. Andre eksempler er bemærkningen ved
høje cholesterolværdier ("Ved forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom hos
risikopatienter stiles mod total-Cholesterol <5,0 mmol/l og LDL <3,0 mmol/l
(DSAM 1998).") og bemærkningen ved analysen diagnostisk glucose
("Faste-plasmaglukose>= 7,0 mmol/l tyder på Diabetes Mellitus. Ved
værdier mellem 6,0 og 7,0 mmol/l kan oral glukosetoleranstest overvejes
(Klaringsrapport Nr. 6, 2000)").
Bemærkning:
En diskriminationsgrænse kan ligge midt i referenceintervallet . Dette
gælder for cholesterol. Dette skyldes dels, at mange raske danskere efter de
lærdes mening har for højt cholesterol og dels, at den anførte
diskriminationsgrænse gælder hjertesyge mennesker.
Tilbage til top
ALBUMIN/CREA;U
Mikroalbumin ratio udføres nu på spoturin.
Der udføres for få undersøgelser for mikroalbuminuri i
hovedstadsområdet.
Diabetespatienter bør ifølge klaringsrapporten om diabetes type 2 undersøges
1 gang årligt for mikroalbuminuri. Dette kan gøres ved indsendelse af
10 ml urin (eller mere) i flaske eller urinrør/glas med skruelåg fra
tilfældigt taget urinprøve ( f.eks. i konsultationen). Den største analytiske
sikkerhed fås dog på den mere koncentrerede morgenurin.
Tilbage til top
TROPONIN I INDFØRES – LD 1
UDGÅR
Troponin I indførtes d. 20 september 2001. Den erstatter LD 1, som samtidig
udgik.
KPLL bruger følgende koder og navne for den målte egenskab: Troponin I;P
(på svar), DNK05290 P-Troponin I, hjertemuskel; massek. (indgår i
edi-meddelelsen) og TNI (intern kode).
Troponin I er et protein, som er specifikt for hjertemuskelvæv.
Tilstedeværelse i serum er tegn på myokardieskade. Koncentrationen er
forhøjet fra ca. 6 timer efter smertedebut ved AMI , har maksimum efter 12-24
timer og er påvisbar i 5-10 dage (afhængig af infarktets størrelse).
Rekvisition:
Troponin I bestilles foreløbig i feltet for supplerende undersøgelser på
rekvisitionssedlen. (Den vil senere blive fortrykt)
Indikation i almen praksis: Sen diagnostik af AMI
Prøvetagning og forsendelse:
Serum indsendes afpipetteret eller i centrifugeret gelglas. Koncentration
falder ca. 16 % ved henstand af serum over gel i stuetemperatur i 1 døgn (med
ringe variation fra prøve til prøve). Prøven kan tages i Pilestræde,
filialer, på plejehjem i eget hjem, og i praksis.
Tolkning:
Referenceinterval <0,10 µg/l
Resultater over referenceintervallet vil blive afsendt på analysedagen.
Resultater over 1,5 µg/l vil blive ringet ud.
Alle Troponin I resultater vil få følgende automatiske bemærkning tilknyttet:
"Troponin I værdier over 1,5 µg/l ses som hovedregel kun ved AMI"
LD 1 udgår:
Hvis der rekvireres LD 1 udløses bemærkningen: "LD 1 er afløst af
Troponin I", og der bestilles i stedet Troponin I.
Troponin T
Troponin T fortsætter uændret som patientnær akuttest ved mistanke om AMI ved
EKG optagelse på KPLL og filialer. Troponin T måles ikke på bestilling fra
praktiserende læger.
Peter Felding
Overlæge
LD-1 ERSTATTES AF TROPONIN-I
Man forsker løbende i optimerede markører for myokardieskade. Hidtil har de
bedste markører været CK-MB i den akutte fase og LD-1 i det senere forløb.
Men LD-1 er en meget uspecifik myokardiemarkør. De senere år har vi i
tvivlstilfælde anvendt Troponin-T test som markør hos patienter henvist til
ekg. Troponinerne er meget specifikke og følsomme for myokardieskade, og er
derfor den bedste hjertemarkør til dato. De har yderligere den fordel, at
koncentrationen i perifert blod stiger hurtigt og holder sig eleverede i dagevis
efter et myokardieinfarkt. En yderligere fordel, som hovedsageligt er
hospitalsrelevant er, at niveauet af forhøjelse er en særdeles god prognostisk
indikator.
I nedenstående tabel er anført, hvor hurtigt se-værdien stiger og hvor
længe den holder sig eleveret efter den akutte episode.
| |
Tid til stigning
timer |
Tid til peak
timer |
Normalisering
dage |
|
Troponin T |
3-8 |
12-48 |
5-14 |
|
Troponin-I |
3-8 |
12-24 |
5-10 |
|
CK-MB |
3-12 |
24 |
2-3 |
Af tabellen kan man se, at troponin kan anvendes diagnostisk såvel i den
akutte fase, som hos den patient, som henvender sig op til en halv snes dage
efter symptomer på AMI.
Specificitet og sensitivitet fremgår af nedenstående.
| |
Sensitivitet |
Specificitet |
|
Troponin-I |
>98% |
>95% |
|
Troponin-T |
>98% |
80% |
|
CK-MB |
>95% |
95% |
Vi har nu mulighed for at tilbyde Troponin-I måling i rutinen.
Jeg vil foreslå, at denne blodprøve anvendes i diagnostiske tvivlssituationer
hos den patient, som henvender sig i konsultationen adskillige dage efter den
akutte episode.
Indførelsen af Troponin-I ændrer ikke ved, at patienter med symptomer
suspekte for AMI skal indlægges akut!!!!
Jørn Badskjær
Overlæge
Tilbage til top
KPLL´S MINISYMPOSIUM 2002
KPLL´s endagssymposium år 2002 afholdes 25/1 og 8/2-2002. Program og
tilmelding til symposiet udsendes i december 2001.
Tilbage til top
GÆTTEKONKURRENCE !
KPLL modtager mange henvisninger hver dag – også håndskrevne.
Det ville være en stor lettelse i hverdagen, hvis vi uden problemer kunne læse
hvad der står i rubrikkerne "angiv problemstilling" og
"supplerende oplysninger".
Som eksempel på de problemer, der kan opstå i den forbindelse vil jeg
udlove en præmie på tre flasker rødvin blandt dem, der kan komme med den
rigtige tydning af nedenstående

Jørn Badskjær
Overlæge
Tilbage til top
APROPOS HENVISNINGER (ELLER ÉT
SPØG – ET ANDET ALVOR)
M.h.p. at "de rigtige patienter henvises til de rigtige
undersøgelser" vurderer KPLL’s overlæger henvisningerne til arbejds-ekg
og ekkokardiografi før patienten får en dato og indkaldes pr. brev. Den
procedure har to indlysende forudsætninger:
- at pt.s data er læsbare og korrekte
- at de anamnestiske oplysninger er fyldestgørende
Læsbarheden kan forringes, når henvisningen faxes. Derfor skal
originalen være tydelig, specielt CPR- nummeret. Adressen skal være den aktuelle.
Vi får en del breve retur, fordi pt. er "ubekendt på adressen".
De anamnestiske oplysninger er væsentlige, når vi skal vurdere
indikationen. Der skal være sammenhæng mellem fx krydset i rubrikken
"Mistanke om iskæmisk hjertesygdom" og afsnittet
"Symptombeskrivelse". Hvis der fx står "hjertebanken" eller
"svedtendens og lettere trætbarhed", så får I en opringning
(apropos dette: henviserfeltet skal også være udfyldt og
telefonnummeret korrekt: på stempler er der ofte forældede telefonnumre!). Et
kryds i rubrikken "Obstruktiv lungesygdom" eller en oplysning om at
pt. får asthmamedicin, bør ledsages af en oplysning om graden af
lungefunktionsnedsættelse. Ved nedsat lungefunktion, arthrose, claudicatio
eller høj alder bør det altid overvejes, om pt. er i stand til at anstrenge
sig tilstrækkeligt på ergometercyklen.
Både ved ekko og arbejds-ekg er det væsentligt at vide om pt. har haft
AMI (gerne lokalisation),
er by-pass opereret, ballondilateret med
eller uden stent, har hypertension (aktuelt BT-niveau), har diabetes eller
hyperlipæmi. Der bør altid foreligge et relativt nyt hvile-ekg, specielt ved
nyopstået angina/dyspnø eller forværrede symptomer ved tidligere erkendt
iskæmisk hjertesygdom. Husk at arbejds-ekg er inkonklusivt i diagnostisk
henseende ved venstresidigt grenblok.
Medicinoplysningerne skal omfatte ikke kun et kryds ved gruppenavn (fx
betablokker), men også det aktuelle præparatnavn. Dette fordi vi før
arbejds-ekg, hvor iskæmisk hjertesygdom ikke tidligere er diagnosticeret,
skriver til patienten om at holde pause i to døgn med præparater fra grupperne
betablokker og calciumantagonist, og i et døgn med langtidsvirkende nitrat.
Formålet med medicinpause er at undgå falsk negative undersøgelser.
Ved henvisning til både arbejds-ekg og ekkokardiografi: notér på den
ene henvisning, at patienten også henvises til den anden undersøgelse og vice
versa. Dette er især vigtigt, hvis henvisningen faxes, da de to sider så kan
blive skilt fra hinanden; patienten skal jo helst have de to tider på samme
dag. Undlad af samme grund at faxe henvisningen to gange, og endnu værre: at
faxe til to forskellige faxnumre, eller at både faxe og sende med post. Det
rigtige faxnr. til kardiologisk afdeling er 3374 4081.
Indvandrerkvinder: Hvis en kvinde under ingen omstændigheder vil
undersøges af en mandlig læge, bedes det oplyst på henvisningen.
Ellen Damgaard
Overlæge
Tilbage til top
|