KARDIOLOGISK TEMADAG
EKKOKARDIOGRAFI PÅ KPLL
TROPONIN T VED AMI MISTANKE
DATAUDVEKSLING MELLEM KPLL OG AKUT MODTAGEAFDELING BBH
OSTEOPOROSEUNDERSØGELSER PÅ KPLL
LACTOSEBELASTNING
GLUCOSEBELASTNING
PROJEKT VEDRØRENDE KVALITETSKONTROL AF GLUCOSEANALYSER I PRAKSIS
NY OVERLÆGE PÅ KPLL
INFORMATION FRA KPLL’s ADMINISTRATION

KPLL arrangerer den 30. november en kardiologisk temadag på DSB’s kursuscenter på Østerport.

Temadagen er godkendt af efteruddannelsesudvalget som refusionsgivende for 1 dag.

Ved mødet vil vi belyse kliniske problemstillinger hos patienter med brystsmerter, dyspnø, arytmifornemmelse og mulig hypertension. Vi vil diskutere, hvordan et relevant undersøgelsesprogram for disse patienter kan tilrettelægges, hvordan de enkelte undersøgelser fortolkes og hvem der eventuelt skal videre til hospitalerne til supplerende undersøgelser eller behandling.

Der vil blive live demonstration af KPLL’s udstyr til ambulant blodtryksmåling, arytmimonitorering, arbejds-ekg og ekkokardiografi.

Detaljeret program og tilmeldingsblanketter er allerede udsendt fra ASTRA Danmark, som sponsorerer mødet. Skulle nogen ikke have fået indbydelsen kan man kontakte sekretær Vinni Nielsen ASTRA Danmark på telefon 43666462.

Tilbage til top

Siden februar i år har KPLL udført ekkokardiografiske undersøgelser efter henvisning. Indtil nu har vi udført ca. 500 undersøgelser. Patienterne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Københavns Kommune og Københavns Amt.

Vi afgiver et skriftligt svar på undersøgelserne med beskrivelse af relevante anamnestiske oplysninger, objektive fund og ekkokardiografiske fund med angivelse af, hvad der er normalt og i givet fald hvilke patologiske forandringer, der er påvist. Beskrivelsen afsluttes med en konklusion samt en anbefaling af evt. behandlingsændringer, yderligere diagnostiske undersøgelser anbefalet henvisning til kardiologisk specialafdeling m.v.

Patienternes medianalder har været 66 år ( 1 - 96 )

Dyspnø : 273
Mislyd : 115
Kardiomegali : 43
Abnormt EKG : 21
Embolimistanke: 11
Hypertensiv hjertelidelse: 39
Andet: 20

Konklusionerne har været følgende:

Anbefalet medicinsk behandlingsændring : 101
Anbefalet henvisning til hjerteafdeling : 33
Anbefalet supplerende undersøgelse (typisk arbejdsekg eller lungefunktion) : 60
Anbefalet kontrol-ekko om 1- 5 år : 9
Klinisk problemstilling afklaret (given beh. relevant, normal us. m.v.) : 220

Vi har således fundet et vidt spektrum af hjertesygdomme og har kunnet anbefale relevant behandling for specifik hjertelidelse lige fra at konstatere, at den behandling, egen læge allerede har iværksat, er den rigtige - over forslag til ændring af den medicinske behanding - til at hurtig hjerteoperation er indiceret. Nyttevirkningen af ekkokardiografi i primærsektorregi er der således efter min mening ingen tvivl om.

På oven for omtalte temadag vil vi mere detaljeret redegøre for udbyttet af den ekkokardiografiske funktion på KPLL, ligesom vi planlægger at offentliggøre resultaterne i Ugeskriftet og/eller Månedsskriftet, formentlig når vi har et års erfaringer med et stort patientmateriale.

Tilbage til top

Troponin T er en ny enzymmarkør ved mistanke om AMI. Vi har indført den til internt brug på KPLL og vore filialer. KPLL’s læger kan anvende prøven, hvor EKG kan give mistanke om AMI, men hvor vi ikke ud fra anamnesen sikkert kan tidsbestemme infarktets opståen. Troponin T er positiv fra ca. 4 timer til ca.4 dage efter infarktdebut. Er vi derfor ved denne patientgruppe i tvivl om, hvorvidt EKG forandringerne er af akut karakter udfører vi en Troponin T test, som vil afklare problemet i løbet af 15 minutter. Er Troponin T positiv er infarktet friskt, og vi indlægger som sædvanlig patienten på hospital, og underretter egen læge telefonisk.

Vi har ikke indført prøven i rutinerepertoiret, da patienter mistænkt for AMI ud fra anamnesen fortsat af egen læge skal indlægges akut og ikke "spilde tid" på at afvente resultater af blodprøveundersøgelser.

Tilbage til top

Det har længe været et ønske at undersøge, hvilken gavn hospitalerne ville have af at få adgang til data fra KPLL i forbindelse med f.eks. akutte indlæggelser.

H:S’s sundhedsfaglige råd for klinisk biokemi har derfor besluttet at støtte et projekt til belysning af dette forhold.

Rent praktisk er der etableret en ISDN forbindelse mellem KPLL og AMA på Bispebjerg Hospital. En af KPLL’s laboratorieterminaler er opsat på BBH, hvor personalet kan gå ind og søge på data fra tidligere undersøgelser - blodprøver, ekg osv. - fra KPLL.

Indhentning af disse data kræver patientens tilladelse, hvilket BBH’s personale sørger for at opnå i hver enkelt situation.

Det er tanken på længere sigt at udvide konceptet yderligere. Næste projekt kunne således være at sørge for, at store laboratorie-databaser kan tale sammen, således at data følger patienten, uanset hvor i systemet vedkommende befinder sig.

Yderligere et projekt af samme karakter er ved at blive etableret med udveksling af data mellem KPLL og klinisk-biokemisk afdeling på Frederiksberg Hospital. Baggrunden for dette projekt er, at Frederiksberg fungerer som nærhospital for indre Nørrebro, mens KPLL fungerer som klinisk biokemisk afdeling for primærsektoren i denne region. Udveksling af data mellem almen praksis og Frederiksberg Hospital vil utvivlsomt være af stor værdi for den behandlende læge og til gavn for patienten.

Tilbage til top

Siden KPLL i maj 1997 etablerede osteoporoseundersøgelsen af lumbalcolumna og collum femoris er der i alt undersøgt 1061 personer. Dette store antal - på trods af at undersøgelsen koster 595 kr. for patienten - synes at understrege behovet for denne undersøgelse i primærsektorregi.

Formålet med at tilbyde undersøgelsen på KPLL var at dække almen praksis’ behov for at kunne få risikopatienter undersøgt på en nem, hurtig og smidig måde og ikke mindst med en anerkendt metode.

I en erkendelse af, at knogletætheden skal undersøges, der hvor eventuelle brud vil være mest invaliderende, måler vi knogletætheden i lumbalcolumna og collum femoris. Vi afgiver et svar, der umiddelbart kan anvendes i den videre vejledning af patienten og med forslag til profylakse og eventuel behandling.

Nedenstående resultater af de første 16 måneders undersøgelser viser, at de henvisende læger er meget bevidste om undersøgelsens indikationer.

33% havde osteoporose i henhold til WHO’s definition

25% havde osteopeni

42% havde normale værdier

Tilbage til top

Ved lactosebelastning måles stigningen i blodglucosekoncentrationen efter peroral tilførsel af lactose (mælkesukker). Stigningen er bl.a. betinget af tarmens lactase, som spalter lactose til glucose og galactose.

Ved lactasemangel ses manglende stigning i blodglucose efter indgift af lactose (belastningen kan udløse diarré hos disse patienter). Med den for danskere normale lactasefunktion børstigningen i blodglucosekoncentrationen fra faste værdien til mindst én af de efterfølgende værdier være mindst 1,3 mmol/l. Diagnosen lactosemalabsorption støttes derfor, hvis stigningen ikke overstiger 1,3 mmol/l.

Vi har foretaget følgende små ændringer i proceduren:

Dels er den maximale indgift af lactose ændret fra 100 til 50 g lactose, dels er prøvetidspunkterne 45 min. og 75 min. efter indtagelse af lactose udgået (i overensstemmelse med sidste udgave af Medicinsk Kompendium). Sidste prøvetagning er derfor nu 60 min. efter indtagelsen af lactose.

Blodglucosekoncentrationen måles nu i kapillærblod med patientnært apparatur. Faste-værdien af blodglucose bestemmes som middel af to bestemmelser. De øvrige (efter 15 , 30 og 60 min.) er enkeltbestemmelser.

Hvis glucosekoncentration i fasteprøven er over 8,0 mmol/l gennemføres lactosebelastningen ikke. Den "normale" stigning i blodglucose efter lactosebelastningen er nemlig ikke fastlagt for diabetikere. I stedet tages en veneprøve til mere sikker bestemmelse af plasmaglucose til diagnostik af diabetes mellitus.

Tilbage til top

Måling af glucosekoncentrationen i urinen i forbindelse med glucosebelastning tillægges kun tvivlsom værdi.

KPLL afskaffer derfor den rutinemæssige måling af uringlucose ved glucosebelastning.

Inden glucosebelastningen måler vi kapillærblodglucosekoncentration-en hos den fastende patient med patientnært apparatur. Er denne værdi større end 8,0 mmol/l aflyses belastningen. Den til belastningen hørende rutinemæssige måling af glucosekoncentrationen i serum (eller plasma) fra veneblod fra den fastende patient gennemføres til brug for diagnosen af diabetes mellitus.

Alment er glucosebelastningen ved at miste sin betydning. To eller flere værdier af plasmakoncentrationen af glucose hos den fastende patient over 7,0 mmol/l er praktisk taget diagnostisk for diabetes mellitus. Det samme gælder gentagne tilfældige (ikke fastende) værdier over 11,0 mmol/ l . Bemærk at ovenstående værdier er for plasmaglucose. KPLL måler rutinemæssigt koncentrationen af glucose i plasma (eller serum) fra veneblod. Koncentrationen af glucose i plasma er ca 15% højere end koncentrationen i fuldblod. Bemærk også at de patientnære apparater ikke bør anvendes til endelig diagnostik af diabetes mellitus.

Tilbage til top

Ved den såkaldte parallelanalyse sammenlignes resultatet af den praktiserende læges måling af glucosekoncentrationen i kapillærblod med resultatet af KPLL´s måling næste dag af glucosekoncentrationen i plasma fra en samtidigt med kapillærprøven udtagen veneprøve.

Teoretisk ved vi ikke, hvad forholdet mellem disse to målinger rettelig bør være, fordi:

• Glucosekoncentrationen i veneblod er lavere end glucosekoncentrationen i kapillærblod (især for ikke fastende personer).
• Glucosekoncentrationen i plasma er højere end glucosekoncentrationen i fuldblod (relativ konstant faktor).
• Glucosekoncentration i heparinfluoridblod synker indtil fluoridet har blokeret glykolysen.

KPLL har derfor (med godkendelse af den videnskabsetiske komité for Københavns og Frederiksberg kommuner) igangsat et projekt til belysning af hvad forholdet mellem ovennævnte målinger retteligt bør være, når målingerne sker med optimale metoder. Til dette anvendes blodprøver som tages i forbindelse med glucosebelastninger. Patienterne modtager informationen i forbindelse med tidsbestillingen. Der sker kun én ekstraordinær prøvetagning, nemlig en kapillærprøve 120 min efter indtagelse af glucose (faste kapillærprøven er rutine). I forbindelse med projektet måles kun glucose. og kun ved 0 og 120 min.

Rekvirenten får kun rutineresultaterne, som ikke påvirkes af projektet. Projektet startede i slutningen af august og forventes færdigt i år.

Tilbage til top

Ole Pedersen-Bjergaard er 1/8 1998 ansat som overlæge ved KPLL.

Jeg bestod medicinsk embedseksamen i 1963 og havde de følgende år ansættelser på RH ved forskellige klinisk fysiologiske laboratorier. Siden 1973 ansat ved kliniske afdelinger i intern medicin, kardiologi og lungemedicin. Speciallæge i de tre nævnte discipliner. Blev i 1987 ansat som overlæge ved Sygehus Fyn Nyborg medicinsk afdeling. Denne afdeling var i 1987 en traditionel medicinsk afdeling med stationære senge næsten uden ambulante aktiviteter. I 1989 besluttede afdelingen sig for en ny målsætning:ambulantkonvertering. Baggrunden for dette var, at vi havde kendskab til, at dette var et ønske fra såvel patient som praktiserende læge, og at modellen var økonomisk forsvarlig sammenlignet med omkostningerne ved indlæggelse. Ambulantfunktionen voksede de følgende år, og var medvirkende til, at vi aldrig oplevede overbelægning fordi presset blev taget af de stationære senge. I dag fungerer medicinsk afdeling med stationære senge og en næsten lige så stor ambulant funktion hvortil alle kan henvise, enten til en enkel undersøgelse (ekkokardiografi, arbejds-EKG, lungefunktion etc.), eller til en klinisk undersøgelse ved speciallæge.

Nogle af forudsætningerne for tilfredsstillende ambulante patientforløb er, at diagnostiske undersøgelser udføres korrekt, samt at behandlingskonsekvenserne af undersøgelserne bliver de bedst mulige. Dette glæder jeg mig til at arbejde for og med på KPLL.

Tilbage til top

For et år siden indførte laboratoriet et nyt telefonsystem.

Det er nemmest at ringe direkte til den ønskede afdeling - det giver den korteste ventetid.

Mange patienter ringer til omstillingen og har spørgsmål vedrørende undersøgelse, åbningstider, filialadresser m.m. Der er mange oplysninger på rekvisitionssedlen, også åbningstider og direkte telefonnumre til de tidsbestilte undersøgelser.

Vil I hjælpe os med at gøre patienterne opmærksomme på, at oplysningerne findes på rekvisitionssedlens bagside. Det vil forkorte ventetiden i telefonomstillingen.

Telefonliste er vedlagt.

På forhånd tak.