KARDIOLOGISK BIOKEMI:

I diagnostikken af akut myokardieinfarkt anvendtes tidligere en række uspecifikke markører som leukocytter, ASAT og LDH. For en årrække siden øgedes sensitiviteten og specificiteten af den biokemiske diagnostik markant ved indførelsen af CK-MB. Denne analyse har imidlertid den ulempe, at den inden for det første døgn efter infarktets debut normaliseres. Der er nu udviklet en ny analyse – troponinerne – som har samme fordel som CK-MB ved hurtigt at stige (indenfor 4-6 timer) men først normaliseres 10 – 14 dage efter. Denne analyse muliggør således en meget hurtig diagnostik og samtidig mulighed for sent i forløbet at stille diagnosen AMI.

Der findes for øjeblikket to troponiner – I og T. De er helt ligeværdige med hensyn til diagnostisk specificitet og sensitivitet.

Troponin I har den fordel at kunne anvendes på vore store analysemaskiner, og er derfor indført som rutineanalyse, der kan rekvireres på vor henvisningsseddel. Indikationen for analysen er mistanke om AMI hos en patient, der kommer i konsultationen nogle dage efter smertedebut, og som ikke frembyder tegn på kardial komplikation som f.eks. stase. Ved akut mistanke om AMI bør pt. naturligvis indlægges hurtigst muligt.

Troponin T anvender vi hos patienter, som er hos os til ekg optagelse, og hvor dette kunne tyde på AMI, men hvor vi ikke føler os sikre herpå. Troponin T udføres som en stixundersøgelse, hvor svaret foreligger efter 15 minutter.

Den kliniske diagnostik af hjerteinsufficiens er behæftet med stor usikkerhed. For at stille diagnosen korrekt kræves en ekkokardiografi.

Der er nu udviklet en biokemisk markør for hjerteinsufficiens – BNP (Brain Natriuretisk Peptid) – med en overordentlig høj negativ prædiktiv værdi. Det vil sige, at er BNP lav, kan man udelukke hjerteinsufficiens. En forhøjet BNP synes at pege på hjerteinsufficiens, men hos disse patienter vil det stadig være rimeligt med en ekkokardiografi til at vurdere årsagen til tilstanden og dermed vælge den rette behandling.

Meget tyder på, at BNP også kan afspejle sværhedsgraden af hjerteinsufficiensen, og uhyre interessant kan være vejledende i tilrettelæggelsen af behandlingsintensiteten.

KPLL er i gang med et projekt, hvor vi på de patienter der er henvist til ekkokardiografi på mistanke om hjerteinsufficiens undersøger BNP. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i juni måned. Herefter vil vi forsøge at få indført analysen som en rutineundersøgelse, der kan rekvireres på lige fod med andre analyser.

Jørn Badskjær

Tilbage til top