Til hovedsiden  -- Til minisymposium

 

HJERTEINSUFFICIENS

DIAGNOSE:

  • bredt spektrum af patienter
  • individualiseret behandling
  • ætiologisk, patoanatomisk
    og patofysiologisk
    karakteristik således påkrævet
  • anamnese, klinisk objektiv
    undersøgelse, EKG og
    ekkokardiografi
  • rtg. thorax såfremt der ikke
    er let adgang til ekkokardiografi

 

GENERELLE RÅD: NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING:
  • rådgivning om symptomer og compliance
  • sociale aktiviteter og arbejdsforhold
  • vaccinationer
  • for fertile kvinder tillige om kontraception
  • støttende samtaler med patient og familie
  • depression er meget almindelig,
    underdiagnosticeret og underbehandlet
    ved hjerteinsufficiens
    •

 
  • fysisk træningsprogram ved mild-
    moderat hjerteinsufficiens
  • ophør med tobaksrygning
  • reduktion af alkoholindtag
  • eventuel kostomlægning
  • reduceret saltindtagelse
  • eventuelt væsterestriktion (svær
    hjerteinsufficiens)
    •

 

BEHANDLING: Ved hjerteinsufficiens som følge af strukturel hjertesygdom bør patienten straks henvises til kardiologisk afdeling. Ved hjerteinsufficiens som følge af diastolisk svigt bør behandlingen diskuteres med eller overlades til en kardiolog.

BEHANDLING VED SYSTOLISK SVIGT:
  • ACE-hæmmer
  • diuretikum
  • angiotensin II receptor antagonister
    (ved ACE-bivirkninger)
  • betablokker
  • spironolakton
  • digoxin
  • antikoagulation
  • antitrombotika
  • pacemakere (biventrikulær pacing)
  • kirurgi (CABG, ventrikelresektion,
    klapoperation, kunstigt hjerte)
DIURETIKA: ACE-HÆMMERE:
  • rent symptomatisk behandling
  • mod perifere ødemer og/eller
    lungestase - ikke funktionsdyspnø
  • justeres til mindste effektive dosis
  • definer en normalvægt
  • kalium tilskud vejledt af S-kalium

 



  • altid indiceret ved symptomatisk og asymptomatisk hjerteinsufficiens med LVEF < 40%
  • A-II receptor antagonister anvendes såfremt ACE-hæmmer medfører uacceptable bivirkninger
  • lille initialdosis, gradvis optitrering til anbefalet vedligeholdelsesdosis
  • HUSK kontrol af nyrefunktion og elektrolytter
INDLEDNING AF ACE-HÆMMER I
ALMEN PRAKSIS:		 PATIENTER MED HØJ RISIKO VED
INDLEDENING AF ACE-HÆMMER:
  • mål blodtryk, S-Na, S-Ka og S-creatinin
    før behandling
  • patienter med høj risiko henvises til
    sygehus m.h.p. vurdering og evt. super-
    viseret indledning af behandlingen
  • forsigtighed og omhyggelig kontrol ved
    perifer arteriosklerotisk karsygdom - evt.
    samtidig renovaskulær sygdom
  • dosis øges gradvist over 2-3 uger til
    anbefalede vedligeholdelsesdosis eller
    højeste tolererede dosis i optitrerings-
    perioden
  • blodtryk, elektrolytter og nyrefunktion
    kontrolleres efter 1 uge, siden mindre
    hyppigt afhængigt af patienten og evt.
    påviste abnorme værdier
  • svær hjerteinsufficiens (NYHA
    IV) eller dekompenseret
    hjerteinsufficiens
  • lavt systolisk blodtryk
    (<100 mmHg)
  • takykardi i hvile (hjertefrekvens >
    100 slag/minut)
  • lav S-Na (< 130 mmol/l)
  • anden igangværende
    vasodilaterende behandling
  • svær COLD eller samtidig cor
    pulmonale
    •




ACE-hæmmer Initialdosis

Vedligeholdelsesdosis
(husk dosistitrering)

Captopril 6,25 mg x 3 25-50 mg x 3
Enalapril 2,5 mg x 1 10 mg x 2
Lisinopril 2,5 mg x 1 5-20 mg x 1
Perindopril 2 mg x 1 4 mg x 1
Ramipril 1,25-2,5 mg x 1 2,5-5 mg x 2
Trandolapril 0,5 mg x 1 2-4 mg x 1

BETABLOKKERE:

  • bør altid overvejes ved stabil, mild til moderat hjerteinsufficiens (NYHA II-III)
    og let (EF 40-50%) eller moderat (EF 30-40%) nedsat systolisk funktion af LV
  • må ikke indledes ved manifest inkompensation (lungestase/ødemer) eller sædv. kontraindikationer
  • betablokade indledes efter optimering af behandling med ACE-hæmmer
    og diuretika
  • lav initialdosis, som gradvist øges over nogle måneder, så vidt muligt til den
    anbefalede vedligeholdelsesdosis
  • ofte initial, forbigående forværring af symptomerne
  • oftest få bivirkninger såfremt omhyggelig patientselektion, dosistitrering og
    omhyggelig kontrol
  • anses for en specialistopgave, men kan ved lettere, fuldstændig stabil
    hjerteinsufficiens indledes i almen praksis
Betablokker Initialdosis

Vedligeholdelsesdosis
(husk dosistitrering)
Metoprolol 12,5 mg 200 mg*
Carvedilol 3,125 mg x 2 50 mg*
Bisoprolol 1,25 mg 10 mg*
* total døgndosis

DIGOXIN:
  • symptomatisk effekt, stort set ingen effekt på prognosen (DIG-studiet)
  • anbefales såfremt hjerteinsufficienssymptomer trods korrekt behandling med ACE-hæmmer, diuretika og evt. betablokker – også ved sinusrytme
  • altid ved atrieflimren mh.p. frekvensregulering

SPIRONOLAKTON:

  • bør overvejes ved svær hjerteinsufficiens (NYHA klasse III- IV)
  • op til 25 mg spironolakton dagligt i tillæg til konventionel behandling
  • omhyggelig kontrol af S-Ka
  • en del patienter får symptomatisk hypotension
  • konferer og indled behandlingen i samarbejde med specialist

ANTITROMBOTIKA:
  • Hjertemagnyl ved hjerteinsufficiens som følge af iskæmisk hjertesygdom

ANTIKOAGULATION:

  • atrieflimren
  • svær dilatation af venstresidige kamre og udtalt systolisk svigt af venstre ventrikel
  • påvist trombe i venstresidige kamre
  • INR niveau 2,0 – 3,0

KONTROL:

  • information og støtte af patient og familie
  • kontrol: - af den kliniske udvikling
                - af behandlingseffekt
                - med henblik på dosistitrering
                - for bivirkninger inklusive elektrolytforstyrrelse
                og nyrepåvirkning
  • Initialt behov for meget hyppig kontrol. Når tilstanden kan betragtes som stabil kronisk hjerteinsufficiens typisk hver 3. eller 6. måned.
  • Patienten bør instrueres i at kontakte egen læge i tilfælde af:

                      - vægtstigning ud over et par kg (vægtjournal)
                      - tiltagende funktionsdyspnø eller ortopnø
                       - udvikling af perifere ødemer
   
                       - excessiv diurese
                      - nyopstået eller forværret træthed og svimmelhed

februar 2002
Frank Steensgaard-Hansen

Tilbage til top