Grin – det er sjovt og sundt

Kommentarer (0) Sundhed

Grin

Du kender det, din far har lige fyret en joke/vittighed af, og du ruller rundt på gulvet og har kramper i både kinder og mave. Lyden af et grin, får alle omkring i bedre humør, både børn og voksne. Det er vigtigt at huske at grine hele livet igennem. Faktisk er der endda mennesker der går til såkaldte grinekurser, hvor det bare gælder om at grine og le sammen med de andre deltagere.

Det er sundt at grine

Man griner når man er glad og i godt humør, men vidste du at det faktisk er rigtig sundt at grine. Latter gavner din krop og din hjerne på mange flere måder, end de fleste måske er klar over.

Endorfiner frigives

Din krop frigiver helt automatisk endorfiner hver gang du griner. Endorfiner er kroppens naturlige narkotika, der faktisk går ind og forbedrer din smertetærskel. Faktisk mener forskere at du kan grine dig ud af hovedpiner og muskelsmerter. 2 X 45 sekunders grin, dæmper smerterne i din krop i en time.

Du styrker dine lunger

Når du griner styrkes din lungekapacitet, fordi du bruger alt plads der er i lungerne, samtidig med at dine lunger ventileres godt og grundigt. Mange mennesker har en dårlig vane med at trække vejret halvt ned i lungerne, og glemmer helt at bruge alt hvad lungerne kan trække, derfor er det godt at grine så lungerne lige får lov til at strække sig.

Forbrænd kalorier

Du skal nok ikke regne med at du kan droppe træningen og den sunde kost, og så bare grine dig til en fitness krop, men faktisk er det bevist at du forbrænder kalorier ved at grine. Hvis du griner 10 minutter hver dag i et år, vil du tabe ca. 2 kg. Samtidig udskilles der enzymer i din mavesæk der blandt andet beskytter med mavesår.

Få en bedre udstråling

Det er de færreste mennesker der gider at henvende sig til en sur citron. Derimod vil de fleste gerne snakke med en der er glad og fuld af godt humør. Når du griner virker du glad, sød og sjov. Samtidig øges blodgennemstrømningen i dit ansigt, og din muskulatur opstrammes når du griner, så dit ansigt komme til at “hænge” mindre.

Bliv glad i låget

Du griner når du er glad, og du bliver glad af at grine. Dette er en god cirkel at komme ind i. Latter gør dig mindre stresset og giver dig mere livsglæde. Samtidig smitter du også dem omkring dig, når du smiler og griner. Faktisk vil din krop helt automatisk frigive stoffer der får dig til at føle dig bedre tilpas. Næste gang du er stresset eller vred, så prøv at tving dig selv til at smile, og mærk hvordan du faktisk kommer i bedre humør.

Styrk dine mavemuskler

Du kender det, du har et voldsomt grineanfald, og du kan slet ikke stoppe med at grine, selvom dine mavemuskler skriger. Når du griner, aktiverer du dine mavemuskler, både de indvendige og udvendige, så din mave også får en lille workout.

Jokes/Vittigheder

Der er mange måder hvorpå du selv kan opnå mere latter, og få andre til at grine. Du kan se en sjov film, du kan tage ind og se et comedyshow, eller du kan blot sørge for at omgås mennesker du har det godt med, og som får dig til at grine.

Samtidig skal du også selv sørge for at sprede glæde og latter. Du kan fyre en god gammeldags vittighed/joke af, eller måske prøve en af de såkaldte farvittigheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *