Er computerspil så skadelige for børn, som nogle tror?

Kommentarer (0) Sundhed

computerspil

Det er efterhånden ved at være en gammel diskussion. Ikke desto mindre, er der stadig tvivl om det. Skader det egentlig børn at spille computerspil? Og hvad menes der overhovedet med, at computerspil er skadelige? Nogle er overbeviste om, at det gør børn mere voldelige og kyniske. Andre mener, at det er sundhedsskadeligt. Begge myter er både rigtige og forkerte. For det handler ofte om det individuelle barn. Der har været flere sager, hvor man har set en ”effekt” hos voldelige børn. Ved at spille voldelige computerspil, har de dog blot udlevet deres tilbøjeligheder, og ikke udviklet nye, voldelige tendenser.

Computerspil ændrer ikke børns væremåde

I USA har der været flere sager, hvor et barn eller ungt menneske har begået forfærdelige handlinger. Efterfølgende er personen naturligvis blevet undersøgt – hvad brugte han sin fritid på, familieforhold og den slags. Og i mere end en af disse sager, har gerningsmanden spillet computerspil. Og derfra er nogle desværre kommet til en lidt grotesk konklusion: nemlig at disse computerspil må være årsagen. Sandheden er dog lidt anderledes. Har man mentale problemer, er risikoen for, at man begår voldelige handlinger ofte forhøjet. Så er det lige meget om man spiller Counter-Strike eller bruger sin fritid på at gennemlæse Bibelen.

Det er bare nemt at finde noget at bebrejde. Men tænker man over det, er det egentlig ganske absurd. For dem, der vil afskaffe computerspil, har glemt noget i farten. Hollywood producerer trods alt en hel del film. Og mange af disse indeholder altså vold og det, der er endnu værre. Samtidig er der nyhederne. Her hører og læser man om rigtige mennesker, der begår afskyelige handlinger hver dag. Og hvis der er noget, der inspirerer unge, er det da netop den slags – og ikke fiktive spil.

Computerspil har længe været en syndebuk

Den negative omtale omkring computerspil, er meget uheldig. For der er millioner af børn, unge og ældre, der spiller mange timer om dagen. Og ingen af dem bliver hverken mere eller mindre voldelige eller kyniske. Tværtimod udvikler man faktisk mange færdigheder. Til at starte med, er der reflekserne. Disse bliver i den grad arbejdet på. Især i skydespil. Samtidig er der sprogfærdighederne. De fleste spil foregår på engelsk, hvilket øger både ordforråd samt forståelsen for sproget. Og engelsk er altid et godt sprog at forbedre.

Dog må det siges, at det ikke er sundt for kroppen at spille computer. Sidder man ned i flere timer ad gangen, har det en negativ effekt. Heldigvis kan man godt gøre noget ved dette. Noget så simpelt som at rejse sig op, og bruge benene en gang imellem, er en god start. Endnu bedre er en løbetur eller to om ugen. Sport, gåture og bare generel fysisk aktivitet hjælper rigtig meget.

Man kan eventuelt lave en aftale med sig selv. For hver time man sidder foran skærmen, skal man løbe en halv kilometer. Måske kan man lave et englehop for hvert minut. Så kan man rejse sig op en gang hvert kvarter, og lave 15 stykker. Hvad end man kan finde på, der holder kropen i gang, er et kæmpe plus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *